Dch online konkurrencetilmeldingssystem

 

Det skal bemærkes, at de nuværende lokale tilmeldingssystemer stadig kan anvendes på samme måde som hidtil.

 

 

Nu har Dch, Danmark oprettet et tilmeldingssystem, således at medlemmerne kan tilmelde sig direkte til den arrangerende klub.

Samtidig er det også besluttet, at konkurrencerne – bortset fra lokalkonkurrencerne – er landsdækkende.

DcH, Skagen har tilmeldt sig systemet, så alle kan oprette profil og tilmelde.

Før du kan foretage online tilmelding, skal du have oprettet ”din profil” i systemet.

Det gøres på hjemmesiden www.dch-danmark.dk alt. www.dch-tilmeld.dk.

 

Du får nu forsiden og skal klikke på ”log ind”. Udfyld nu feltet med medlemsnr. og password som du selv vælger og skal huske.

Herefter kommer et skema, som skal udfyldes med medlemsnr. (din navn fremkommer i rigtige felter), hundens navn og kaldenavn, race, hundens fødselsdag, hvilken klasse du skal deltage i samt din E-mail-adr.

 

Tilmeldingen skal herefter ”aktiveres” og derfor modtager en E-mail, som du skal godkende modtagelsen af.

Herefter er du berettiget til at logge dig ind på systemet og kan  tilmelde dig konkurrencerne online.

 

Herefter får du en liste over landsdækkende konkurrencer, som er tilmeldt systemet.

 

Find den konkurrence du vil tilmelde dig til: klik på ”sidetegnet” for at se indbydelsen, klik på det blå info-tegn og udfyld det skema, der kommer frem. Klik ”tilmeld” og du er dermed tilmeldt konkurrencen.

 

 

Det landsdækkende tilmeldingssystem online har ikke forbindelse til ”betaling”, som stadig skal foregå umiddelbart efter tilmeldingen. Her er der ingen ændringer.

 

Skulle du skifte klub – efter at have lavet din profil som medlem af DcH, Skagen - skal du oprette en ny profil. Du skal også selv vedligeholde din profil, f.eks med ny mail-adr., skift af klasse eller hund.